EU-Kommissionen har pr. 1. februar 2008 fremsat et forslag til ny forordning om information til forbrugerne om de fødevarer, de køber, KOM (2008) 40. Forslaget omhandler mærkning, som den kendes i dag, og tilsvarende informationer, som skal følge alle fødevarer, uanset om de er pakket ind eller ej. Forslaget rummer både de regler, der i dag er vedr. obligatoriske oplysninger, såsom ingrediensliste og holdbarhedsmærkning samt næringsoplysninger.

Det erklærede mål med forslaget er at skabe forenkling – desværre er resultatet blevet det modsatte. Hvis indholdet i forslaget gennemføres i sin nuværende form, vil det give en række problemer.

1. For det første indebærer forslaget krav om obligatorisk næringsdeklaration. For de fødevarer, hvor det er praktisk muligt, støtter Dansk Erhverv obligatorisk næringsdeklaration, da det kan være med til at gøre forbrugerne i stand til at træffe et sundt valg. Men for måltider på restauranter og fødevarer, som fremstilles i detailvirksomheder under mere ”håndværksprægede” omstændigheder, f.eks. i slagter- og delikatesseafdelinger, er sammensætningen ikke så nøjagtig og ensartet fra gang til gang. Derfor kan det her være svært at sammensætte en næringsdeklaration, der dækker over længere tidsstræk, da måltiders sammensætning kan variere.

2. For det andet udvider forslaget det nugældende krav om ingredienslister på færdigpakkede fødevarer til også at gælde for ikke færdigpakkede fødevarer. Dansk Erhverv arbejder for, at ikke-færdigpakkede og detailfremstillede fødevarer undtages fra kravene.

3. Forslaget udvider det nuværende krav om mærkning med allergener på færdigpakkede fødevarer til ikke færdigpakkede. Det vil være vanskeligt at gennemføre på en forsvarlig måde for ikke færdigpakkede varer. Der er en reel risiko for, at den foreslåede ”skiltning” ikke vil give den påkrævede sikkerhed for personer med en alvorlig allergi.

4. For det fjerde stiller forslaget krav om, at en lang række næringsoplysninger skal placeres på forsiden af emballagen med store skrifttyper. Det vil i mange tilfælde kræve større emballager, hvis der skal være plads til alle disse informationer på forsiden. Dette problem kunne være løst med et fælles europæisk ernæringsmærke, som forslaget beklageligvis ikke lægger op til.

5. Endelig åbner forslaget også op for at angive næringsindhold i forhold til portionsstørrelser, som det eksempelvis sker med GDA-mærkning, og lader det være op til EU-Kommissionen at fastlægge disse portionsstørrelser. Det er afgørende, at der hurtigt fastlægges ensartede og troværdige kriterier for portionsstørrelser for de forskellige fødevarer. Dette skal ske i åbenhed på baggrund af officielt anerkendte ernæringskriterier og med inddragelse af de nationale fødevarmyndigheder.